Beregning af bjælker

Har du brug for hjælp til beregning af bjælker? Jeg – Timm Byggeprojektering ved Ivan Timm (Ingeniør, M.IDA) – kan hjælpe til fast pris. Ring 28 55 24 01 eller skriv til ivan@timmbyg.dk for et overslag eller fast pris for din beregning

Du kan læse mere på Timmbyg.dk.

Jeg hjælper både private og håndværkere og entreprenører med beregning på stålbjælker, træbjælker, betonbjælker og tegloverliggere.

_______________________________________________________________________

Beregning af bjælker bruges både ved nybyggeri, tilbygninger og ombygninger. Der kan være beregning af bjælker til indvendigt og udvendige vægge over dør- og vindueshuller.

Ved ombygninger kan det være en væg ønskes fjernet og beregning af en bjælke kan være nødvendigt til erstatning for væggen. Også i gulv- og etage dæk konstruktioner kan det blive nødvendigt med beregning af bjælke. Der anvendes også bjælker i kip, når loftet er skråt til kip.

Så er der selvfølgelig mange mindre bjælker i bjælkespær til kip, bjælkelag i etageadskillelse og gulvbjælker i gulv.

Beregning af bjælker kan blive nødvendigt i både etageejendomme, enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse.

Beregnings forudsætninger:

Ved beregning af bjælker skal lasterne der påvirker bjælken fastlægges. Det kan være egenlast fra taget, væggene og gulvet og etageadskillelsen. Ligeledes kan der være snelast på taget og nyttelast på gulv og etageadskillelsen. I nogen tilfælde kan der også være vindlast som påvirker

Beregning af bjælker vil ved nybyggeri indgå i de statiske beregninger. Ved tilbygninger, ombygninger kan det laves som en selvstændig beregning/ dokument.

Der vil være brug for tegninger med placering af bjælken. Det kan være en streg eller farve på eksisterende tegninger til bygningen. Ved ombygning vil der brug for en angivelse af hvilken væg der eventuelt skal fjernes.

Tegninger på eksisterende bygninger kan ofte findes på kommunernes byggearkiv som ”minegendom” eller ”weblager”

Byggetilladelse:

Hvis der ændres i anvendelsen af boligen, skal der laves ansøgning om byggetilladelse.

Beregninger:

Det kan nogle gange lade sig gøre at lave beregning af bjælker med tabeller og diagrammer, eller ved at oplyse producenten af den pågældende bjælke, lasten på bjælken.

Men netop angivelse af lasten med de krævede sikkerheder på materialer og på lasten kan være den store del af beregning af bjælken.

For at definere lasten skal det fastlægges hvilken anvendelsesklasse og kontrolklasse det pågældende byggeri hører ind under.

Ved beregning af bjælker vil det ofte være nedbøjningen og ikke bæreevnen der bestemmer valget af bjælke. Dette faktum gør det også vanskeligt an anvende tabeller og diagrammer til beregning af bjælken.

De fleste bjælker vil være simpelt understøttet – det vil sige en understøtning i hver ende. Men der kan også være en midter understøtning og nogle bjælker kan være udkragede – det vil side at de går ud over den yderste understøtning.

Beregning af bjælker kan udføres til både stålbjælker, træbjælker, betonbjælker og tegloverliggere.

Bjælketyper, stålbjælker:

Beregning af bjælker i stål har den fordel at de fylder lidt, men de skal skjules eller dækkes ind. Der bruges hovedsagelig to typer – HEB og IPE bjælker.

HEB bjælker som er kvadratiske fylder mindst i højden. De vejer lidt mere en IPE og er derfor også lidt dyrere.

IPE bjælker vejer lidt mindre end HEB og er smallere men til gængæld også højere og fylder dermed mere, hvis det er for eksempel placeres under et loft

Od over ovenstående findes forskellige andre bjælker som UNP, RHS med flere.

Bjælketyper, træbjælker:

Beregning af bjælker udført i træ har den fordel at de er pæne, hvis de skal være synlige. Det kan være limtræsbjælker som er de pæneste, men også konstruktionstræ eller Kerto træ kan bruges. Træbjælker vil fylde mere end stålbjælker.

Indenfor træbjælker findes også I-bjælker som er lette og slanke:

Betonbjælker:

Beregning af bjælker i beton har den fordel at de er stærke og kan bruges hvor de passer ind sammen med betonvæg eller etagedæk eller gulv. De vil fylde mere end stålbjælker

Tegloverliggere/ Carlsberg bjælker:

Beregning af bjælker med tegloverliggere, Carlsberg bjælker anvendes ved teglstensmur og har den store fordel at de er pæne og kan laves i den type mursten/ teglsten som der er på byggeriet. Her vil det typisk være lasterne der opgives til producenten som dimensionerer bjælken.

Understøtning/ vederlag:

Beregning af bjælker kan nemt komme til at inkludere understøtningerne.

Der skal være tilstrækkelige understøtningsforhold af bjælkerne. Nogle gange kan de hvile af på for eksempel murværket – her skal vederlagstrykket på stenene kontrolleres, det kan blive nødvendigt med en vederlagsplade under. Andre gange skal der en søjle under. Betonbjælker kan understøttes med betonsøjle eller stålsøjle. Stålbjælker kan understøttes af stålsøle eller betonsøjle. Træbjælker kan understøttes af træsøjle, stålsøjle eller betonsøjle.